onsdag den 13. marts 2013

Aftryk i trylledej

Ungerne har lavet deres hånd- og fodaftryk i trylledej, malet det, mor har tegnet omrids med tusch, og til sidst har de fået en gang gulvlak (hobbylak kan sikkert også gøre det).


Opskrift på trylledej: (lille portion der passer til 4 aftryk)
4-5 dl mel
2 dl vand
1½ dl salt

Opløs saltet i det varme vand, tilsæt melet lidt af gangen indtil konsistensen er smidig og blød uden at være klistret. Jeg lavede dejen en aften samtidig med jeg lavede dej til rugbrød og franskbrød, så trylledejen her lå i køleskab natten over, men jeg vil tro den kan nøjes med ½-1 time på køl. Det er bagt 2 timer ved 100 grader og derefter 45 min ved 125 grader.

Sidst på året vil vi lave julepynt af trylledej, som rulles flad og udstikkes til julemotiver, og derefter males og lakeres, og med et lille hul i, så det kan hænges op.

Hvad laver I af trylledej med jeres børn?

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...