søndag den 10. marts 2013

Zebrasnitter, en late-night-snack

Her sad vi sent søndag aften og blev lækkersultne.
Valget faldt på hindbærsnitter og endte i en twist'et version som jeg har døbt Zebrasnitter


Zebrasnitter:

Dej: 150g smør - 250g hvedemel - 85g sukker - 1 æg - 1 vaniljestang - ½ tsk. hjortaksalt
Fyld: cirka 100g hindbær-blåbær marmelade
Glasur: kakaopulver - flormelis - mælk

Det bløde smør røres i melet. Kornene skrabes ud af vaniljestangen og blandes med 1 spsk. af sukkeret, vaniljen skal moses ug i sukkeret. Tilsæt resten af sukkeret lidt af gangen, og også hjortaksaltet. Sukkeret blandes med mel/smør og dejen samles med ægget og æltes. Dejen sættes på køl min ½ time.

Dejen skal nu rulles ud mellem to stykker bagepapir i 5mm tykkelse. Dejen rulles ud så firkantet som muligt og skæres så til i kanterne. Firkanten skæres i 4 lige brede stykker, og rykkes lidt væk fra hinanden hvis det er muligt. Rids dejen en smule (som man gør med brød). Bages ved 175 graders alm ovn i 15-18 min.

Imens laves glasuren. Kakaopulver og flormelis blandes, tilsæt en spsk. varm mælk og rør. Tilsæt mere flormelis for at gøre glasuren tykkere, og mælk for at gøre den tyndere. Kakaoglasuren skal være tyk og der skal være ca. fire gange så meget af det, som af det hvide glasur. Det hvide glasur laves på samme måde, men kun af flormelis og mælk, den skal være mindre tyk.

Når dejen er bagt, smøres to af stykkerne med marmeladen, de andre to ligges ovenpå.
Kakaoglasuren smøres på snitterne, og den hvide glasur hældes forsigtigt på i zig-zag med en ske.
Skær ud, lad køle af, og server

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...